RAMMER OGSÅ DE ORDBLINDE

Hvorfor lukke en god skole? spørger J. Rohde:

Min søn går på Engstrandskolen i Læsecenteret.

Jeg kæmpede som mor for at få ham ned i Læsecenteret. Det kostede tårer og søvnløse nætter. Han kom fra Præstemoseskolen. Og nu har man tænkt sig at lukke Engstrandskolen. Jeg kan blive rigtig vred som mor, at høre og læse dette. Det er min søns fremtid. Det er ham, der er med til at drive vores samfund videre. Hvad sker der i hovedet på politikerne, når man vil lukke Engstrandskolen? Det er jo heller ikke deres børn, der går på den skole. De har nogle knaldgode lærere og nogle gode rammer. Og en god skoleinspektør. Og der er den hjælp til de børn, som går i Læsecenteret, og de børn har brug for faste rammer. Som den eneste skole i Hvidovre har Engstrandskolen 10. klasse. Borgmesteren har selv været - er - skolelærer. Havde jeg vidst at skolen var i søgelyset for at blive lukket, var min søn ikke kommet på Engstrandskolen. Så var han kommet på ordblindeskolen i Ballerup. Jeg håber, at man som politiker vender tingene en gang mere op i hovedet før man tager en så stor beslutning. Man burde skamme sig som politiker, at man vil lukke en skole som Engstrandskolen. Jeg er selv ordblind og havde jeg haft de muligheder som min søn har i dag, ved at gå i Læsecenteret, ville jeg have klaret mig bedre dengang.

Publiceret 16 November 2010 09:00