Bakkesangerinder sælger billetter

Udsolgt til lørdagens kabaret-foredrag

De færreste historieforedrag melder alt udsolgt længe før tid. Men det er selvfølgelig heller ikke alle foredrag, der har ægte bakkesangerinder og en pianist til at støtte foredragsholderen. 20. november slår Portalen dørene op for et foredrag om syngepigerne og Bakkens Hvile. Allerede i 1877 åbnede Bakkens Hvile, der til i dag har bevaret den gemytlige, ægte københavnske forlystelse med dejlige, festlige og rapmundede syngepiger.

Historien om syngepigerne og Bakkens Hvile bliver fortalt af byhistorikeren Allan Mylius Thomsen, der bliver musikalsk sekunderet af bakkesangerinderne Tina Grunwald og Ann Farholt og pianisten Kenneth Sichlau.

Publiceret 18 November 2010 11:21