Greve fører ligaen

Gentofte fik klø af Greve Badminton. Nu er GSB nr. 1.

Greve var suveræne i tirsdagens hjemmekamp mod Gentofte i Badmintonligaen. Alle fem kampe vandt de lokale ketcherkrigere og dermed måtte modstanderne rejse hjem med et æg.

Dermed har Greve indtaget førstepladsen i ligaen, men Værløse og TSS er kun hhv. et og to points efter. Greve spiller ude mod Team Aarhus næste gang, men forsøger allerede nu at sikre publikumsopbakning til næste kamp i Greve. Det er 15. december mod Skovshoved.
"1. pladsen er ikke kun spillernes og trænernes ansvar. Som publikum skal vi også levere varen. Derfor opfordres alle med den mindste berøring til GSB til at slå et stort kryds i kalenderen dén dag", siger Greve Strand Badmintonklubs informationschef, Sune Rasmussen.

Publiceret 18 November 2010 07:48