Bandet Popcorn spillede for omkring 100 mennesker på Teaterbygningen i denne uge i forbindelse med udgivelsen af et boxsæt med alle bandets udgivelser gennem 10 år. (Arkivfoto).

Bandet Popcorn spillede for omkring 100 mennesker på Teaterbygningen i denne uge i forbindelse med udgivelsen af et boxsæt med alle bandets udgivelser gennem 10 år. (Arkivfoto).

Sidste dans med Popcorn på Teaterbygningen

Af
Martin Rasmussen

Tirsdag aften i denne uge samlede bandet Popcorn omkring 100 mennesker til koncert på Teaterbygningen til releaseparty i forbindelse med udgivelsen af bandets boxsæt med alle fire cd-udgivelser fra årenes løb.
Boxsættet rummer både de tre gamle cd'er og den nye, der er blevet udgivet for nylig i forbindelse med bandets 10 års jubilæum, og ved koncerten blev der da også givet prøver på numre fra hele den 10-årige periode, Popcorn har eksisteret.
Popcorn er knyttet til klubtilbuddet i for udviklingshæmmede, Klub VI i Køge. Bandet tæller i øjeblikket 10-15 medlemmer, men det er åbent for alle klubbens medlemmer og mange har været en del af bandet i en periode i løbet af de seneste 10 år.
Desværre er det efter alt dømme ved at være slut for Popcorn, da Klub VI lukkes på grund af omstruktureringer på området.
Derfor var der på mange måder også tale om en afskedskoncert med det populære band, som gæsterne på Teaterbygningen kunne opleve i denne uge.

Publiceret 18 November 2010 13:00