Sygehuset i Roskilde er på vej op på en kapacitet på 600 sengekapacitet. Det skyldes, at regionen hjemtager sengepladser og specialer.

Sygehuset i Roskilde er på vej op på en kapacitet på 600 sengekapacitet. Det skyldes, at regionen hjemtager sengepladser og specialer.

Flere sengepladser

Af
Jeppe Olsen

Roskilde Sygehus vinder på det benspænd, som regerings sygehusudvalg har sat op for Region Sjællands vision om et supersygehus i Køge med 800 sengepladser. Det mener apoteker og talsmand for Sygehusgruppen i Roskilde Paul Bundgaard.
- Det ligger lige til højrebenet. Og det er et selvmål, hvis det ikke ender sådan i den nuværende situation, siger han til Roskilde Avis.
Baggrunden er en omfordeling af de godt 40 milliarder kroner, der skal bygges sygehuse for i de kommende år.

Åbne regionens øjne

Mod forventning indstiller regeringens sygehusudvalg, at man sender 10,5 milliarder til Region Midtjylland, og kun 5,4 milliarder til Region Sjælland.
- Region Sjælland bliver forfordelt, præcis som vi hele tiden har postuleret, det ville ske, siger Paul Bundgaard.
- Der bliver ikke noget supersygehus i Køge for de penge, der er til rådighed. I den situation må vores regionsrådspolitikkere se sig om efter sengekapacitet. Den finder de ingen andre steder end i Roskilde.
Roskildes politikere har efter Paul Bundgaards opfattelse nu den vigtige opgave foran sig at åbne regionsrådspolitikernes øjne for netop Roskildes rolle efter benspændet.
- Roskilde Sygehus er i gang med at udbygge og vil i løbet af nogle måneder nå op på 600 sengepladser. Denne kapacitet er ment som en midlertidig kapacitet, indtil flagskibet i Køge står klar, siger Paul Bundgaard til Roskilde Avis.

Apoteker og talsmand for Sygehusgruppen i Roskilde Paul Bundgaard ser for sig, at sygehuset i Roskilde i Roskilde vinder på regeringens benspænd på Region Sjælland. (Arkivfoto: Erling J.)

Apoteker og talsmand for Sygehusgruppen i Roskilde Paul Bundgaard ser for sig, at sygehuset i Roskilde i Roskilde vinder på regeringens benspænd på Region Sjælland. (Arkivfoto: Erling J.)

I hvert fald 10 år

- Men de 600 sengepladser bliver, som jeg ser det, i Roskilde i hvert fald i 10 år. Det er den oplagte løsning, og den skal vores lokalpolitikere hjælpe på vej med en indsats overfor regionsrådet i Sorø.
Regionens eneste alternativ er at købe sengepladser i Region Hovedstaden eller i Region Syd.
- Og det er meget dyrere, understreger talsmanden.

Publiceret 19 November 2010 08:30