Fup forbi

Det medførte en kort og kontant udvisning af landet og 20 dages betinget fængsel, da en 21-årig rumænsk mand blev taget i dokumentfalsk og uautoriseret salg af bladet Hus Forbi ved Kvickly på Hyrdehøj Bygade. Dokumentfalskneriet bestod i, at manden havde et hjemmelavet identifikationskort på eller omkring sin person. Retten mente, at sagen var så klar, at man var i stand til at fælde en straksdom. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 19 November 2010 10:30