Helen Munksø og Morten Sivertsen åbner ny foderbutik i Herfølge.

Helen Munksø og Morten Sivertsen åbner ny foderbutik i Herfølge.

Ny foderbutik i Herfølge

Lørdag den 20. november slår álogo dørene op til en ny foderbutik på adressen Rødmunkevej 1A i Herfølge. Butikken sælger foder til heste, hunde og katte.
Indehaverne af butikken er Helen Munksø og Morten Sivertsen. Helen Munksø er uddannet på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole med fodring af heste som speciale.
Hun har derfor en bred viden omkring fodring, og er altid opdateret med den nyeste viden. Hun tilbyder udarbejdelse af detaljerede foderplaner, samt rådgivning omkring fodringsrelaterede problemer såsom forfangenhed, diarré, kolik, mavesår, nyreslag m.v.
Hun er derudover en særdeles aktiv distancerytter med tre konkurrenceheste, som alle går S-klasser i både ind- og udlandet. Morten Sivertsen er også selv aktiv distancerytter, og er desuden forfatter til en lang række artikler om distanceridning.
álogo afholder jævnligt foredrag om bl.a. fodring af heste, sygdomsproblemer, forfangenhed, konkurrencehestens behov, samt om fodring af hunde og katte.
Lørdag den 20. november indvies butikken klokken 10-14, hvor der vil være masser af gode tilbud. Blandt andet vil der være store besparelser på hestefoder fra Spillers, hunde- og kattefoder fra Proformance, samt tilskudsprodukterne fra Equine America. Der serveres glögg og æbleskiver.
For yderligere oplysninger se www.alogo.dk .
mr

Publiceret 19 November 2010 13:15