Regionsformand Steen Bach Nielsen:

Det kan da godt ske

Af
Jeppe Olsen

Formand for Region Sjælland, socialdemokraten Steen Bach Nielsen, udelukker ikke scenariet fra Paul Bundgaard.
Det vil sige forudsigelsen af en lange årerække med flere sengepladser på sygehuset i Roskilde trods beslutninger om det modsatte.
- Det kan ikke udelukkes, siger Steen Bach Nielsen til Roskilde Avis.
- Vi er ved at hjemtage sengepladser og specialer og placerer dem i Roskilde, indtil Køge er klar.
- Det er rigtigt, at de muligvis kan ende med at være i Roskilde nogen tid. Lige nu står mange muligheder åbne.
Omvendt, siger regionsformanden videre, kan supersygehuset i Køge også vise sig at rykke nærmere start på spillepladen, end talsmand Paul Bundgaard tror.
- Der kan opstå penge at bygge for, hvis eller når det lykkes at sælge sygehusbygningerne i Korsør, Nakskov, Fakse, Kalundborg og på sigt Ringsted.

Publiceret 19 November 2010 03:00