Sikke en eftermiddag

Erhvervs Forum Roskilde, Væksthus Sjælland, Udviklingshuset Sjælland og Roskilde Mediecenter afholdte onsdag den 16. november 2010 en konference om: ”Oplevelsesøkonomi og kreativ vækst” på Musicon. Musicon, - et område under udvikling i Roskilde, hvis intention er, at det skal være en tæt, livlig og mangfoldig bydel - ligesom bymidten i Roskilde. Men på den moderne måde med andre funktioner og udfoldelse. Ÿ En kreativ, musisk bydel, der tillader eksperimenter Ÿ En bydel med høj puls og liv det meste af døgnet Ÿ En bydel med innovativt byggeri i en høj kvalitet Ÿ En bydel, der bygger på oplevelsesøkonomi Ÿ En bydel med spor af den betonfabrik, der engang har været på området Men hvordan, er op til dine kreative evner! Det var det, som arrangørerne prøvede at sætte gang i med denne spændende eftermiddag, omhandlende: ”Oplevelsesøkonomi og kreativ vækst!” Tænk at Roskilde kommune har stillet et areal på 40 fodboldbaner eller otte gange RO’s torv til rådighed for kreative borgere! Man blev helt høj ved at høre Trine Tybjerg, Musicon Roskilde. Jesper Øland, Roskilde Festival og Søren Würtz fra CKO (Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi) fortælle om deres muligheder og erfaring. Medens Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa, gav os opskriften på “Hvad gør folk kreative og hvordan skabes kreativ vækst i byen og på Musicon” Det er nu op til borgerne i Roskilde ikke at spørge, hvad kommunen kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for, at ideen med Musicon bliver den nye kreative bydel i Roskilde. Jeg gik hjem med den opfattelse, at det har taget 40 år at tage både RUC og Roskilde Festival til hjertet i Roskilde. Det må ikke ske med Musicon. Kent Nielsen Svendborgvej 16 4000 Roskilde

Publiceret 19 November 2010 14:24