Flammerne dansede igen i Rønnebærparken

For tredje gang på kun en uge var der fredag aften omkring klokken 22 brand i et skur i Rønnebærparken. Brandvæsnet var hurtigt i stand til at få ilden under kontrol, så der skete ingen skade på andre bygninger. På grund af det store antal brande opfordrer politiet vidner, der har set noget mistænkeligt i området på det angivne tidspunkt, til at tage kontakt. Man kan ringe på telefon 114, hvis man har noget at fortælle om sagen. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 22 November 2010 11:00