Oplev Berta Baks smukke billeder i Ishøj Kultur Café.

Oplev Berta Baks smukke billeder i Ishøj Kultur Café.

Udsigt til verdens natur

Fra 4. december til 2. januar udstiller Berta Bak sine malerier i Ishøj Kultur Café. Berta Baks billeder tager udgangspunkt i den natur, hun har oplevet på rejser rundt i verden

Gå på opdagelse i Berta Baks malerier og oplev naturen i Danmark, Nepal, på Island og flere andre steder. Fra den 4. december til den 2. januar udstiller hun sine billeder i Ishøj Kultur Café.

Berta Baks billeder tager altid udgangspunkt i naturen, både den natur der udfolder sig i Danmark, og den hun har oplevet på rejser. Hun fanger oplevelsen af stemninger og lysets skiften. Hun har tidligere udstillet i flere kunstforeninger, kommuner og gallerier.

Berta Bak arbejder til daglig som socialpædagog, men gennem årene har hun i stigende grad koncentreret sig om kunsten - først tegning og akvarel - men de senere år har hun især været optaget af akrylmaleriet.

Der er fernisering lørdag den 4. december 2010 klokken 15– 16.30 i Ishøj Kultur Café, Ishøj Østergade 28, Ishøj By Center.





Publiceret 22 November 2010 08:08