¿Jul i de spansk-talende lande¿

Gratis julekoncert i Risbjerg Kirke

På søndag den 28. november kl. 16.00 kan man i Risbjerg kirke høre en spændende og meget anderledes julekoncert.

Til koncerten ¿Jul I De Spansktalende Lande¿ tages publikum på en rejse igennem Latinamerika og Spanien. Publikum bliver præsenteret for forskellige spanske sange - alle med forbindelse til jul. Hvordan holder man jul i Columbia, Chile, Argentina og Spanien? Hvilke traditioner har man? Danser man omkring juletræet? Eller danser hele familien udenfor på gaden med sine naboer? Og hvis man danser, hvad danser man? Hvad siger de forskellige trommer, og har de et bestemt formål? Hvad tænker folk omkring juletid? Spiser man nødder og marcipan? Bandet Sextetto har dyrket latinamerikansk musik de sidste 15 år og er nogle af de bedste i landet. Til koncerten kan publikum opleve, hvordan man hygger sig omkring jul i Latinamerika. Og at man måske ikke ligefrem behøver at spise sig ekstra mæt for at føle, at det er en god jul. Vi skal igennem forskellige danse og sange hygge os på en latinamerikansk måde. Musikerne i bandet er Claude Chichon , Kristian Lassen, Tina Rødbroe Lassen, Martin Ollivierre samt Kim Neergaard. Der er gratis adgang til koncerten.

Publiceret 23 November 2010 09:00