80 taxafolk cykler til Paris tur/retur!

MICHAEL ROER, 50 årig taxachauffør fra Brostykkevej, er blandt de ca. 80 taxavogmænd og chauffører, der lige nu er gået i skarp i træning, - altså på cykel...

I Københavns Taxa har man nemlig besluttet, at arrangere en cykeltur til Paris i dagene 15. til 22. juli næste år, hvor man håber at ¿lande¿ på Camps-Èlysèes dagen før Tour de France-feltet ankommer. Det bliver ca. 1.800 km på cykel på 8-dages-turen, og sikkert hårdt for deltagerne, der i dagligdagen nok sidder mere behageligt. - Men vi har selvfølgelig følgebiler med, og der er terapeuter, sygepassere og mekanikere klar til at hjælpe os, fortæller Michael Roer, hvis eneste cykelerfaring vist stammer fra drengeårene, hvor han prøvede lidt som cykelrytter. - Men vi sørger da for at forberede os ordentligt. Træningen er startet, vi mødes en gang om ugen ved Ballerup Super Arena. Den lange cykeltur til Paris tur/retur har naturligvis et formål - foruden det motionsmæssige og selskabelige - nemlig at samle penge ind til Julemærkehjemmet.

Publiceret 23 November 2010 09:00