<B><I>VÆRS´GO HER ER ÅRETS JULETRÆ! Pibemageren Poul Winsløw siger farvel til sit flotte grantræ ved huset på Strandbovej. </I></B>

VÆRS´GO HER ER ÅRETS JULETRÆ! Pibemageren Poul Winsløw siger farvel til sit flotte grantræ ved huset på Strandbovej.

FRA STANDBOVEJ

Det tændes foran Hvidovre Rådhus på søndag

I dag - tirsdag - fælder kommunens vej- og parkafdeling de to juletræer der den næste måned skal pryde pladsen foran Hvidovre Rådhus og Hvidovre Torv.

Traditionen tro har to Hvidovreborgere, familien Jensen og Winsløw - sjovt nok begge med villaer på Strandbovej - været leveringsdygtige. Nisseshow ved juletræstænding Årets juletræ foran rådhuset tændes på søndag den 28. november, - første søndag i advent. Der bydes på et nisseshow med nissepigen Tosse fra kl. 15.30, og kl. 16.00 er borgmester Milton Graff Pedersen klar til at tænde træet. Derefter er der en halv times julefest, hvor julemanden og nissepigen synger og danser om træet med børnene. Selvfølgelig vil der også være mulighed for at købe æbleskiver og gløgg, samt lidt julepynt. Det foregår hos Hvidovrespejderne fra telte på græsplænen, og på pladsen kan ungerne også forlyste sig med de store, røde brandbiler fra Vestegnens Brandvæsen.

Publiceret 23 November 2010 09:00