Produktionsskolen hvidovre julemarked jul 2010

Produktionsskolen hvidovre julemarked jul 2010

Folkevandring til Stevnsbogård

Produktionsskolen fik besøg af rekord mange gæster ved lørdagens julemarked

Der var godt nok sved på panden om fredagen, da lærerne og deltagerne på Hvidovre Produktionsskole gjorde klar til årets julemarked.

Skiltene blev gjort klar, annoncerne var sat i avisen, flyerne var bragt ud og der var bekymrede miner, mens regn og slud faldt fra himlen og de, der satte juletræer op blev drivvåde. Inde blev alle dekorationer, nisser, guf, blomster og juledekorationer færdiggjort. Der var rigtig hyggeligt på hele skolen og de unge havde kun håbet om, at der ville komme nogen om lørdagen. Forstanderen beroligede alle med, at det ser ud til at blive dejligt vejr igen i morgen. Og lørdag viste det sig også, at det var tørvejr og der blev lagt an til en dejlig dag på produktionsskolen. Aldrig nogen sinde har der været så mange gæster som i år. Storegade i Landsbyen var proppet med biler. Alle værksteder fik solgt godt ud af de mange varer. På blomsterværkstedet blev der taget imod bestillinger på adventskranse og dekorationer. Alle de unge blev mødt med en levende interesse fra de mange gæster og de var stolte og forbavsede over det store salg. Nu går Produktionsskolen julen i møde med et endnu større smil på læberne.


Produktionsskolen hvidovre julemarked jul 2010

Produktionsskolen hvidovre julemarked jul 2010

Publiceret 23 November 2010 09:00