HER ER CHECKEN - til de nye dommerstole! Tuborgfondets direktør Peter MoeRasmussen(th) overrækker pengene til Helene Jensen, klubformanden John Berling og Poul Petersen.

HER ER CHECKEN - til de nye dommerstole! Tuborgfondets direktør Peter MoeRasmussen(th) overrækker pengene til Helene Jensen, klubformanden John Berling og Poul Petersen.

HB 2000 fik nye stole af Tuborg-fonden

Hvidovre Badminton-HB 2000 fik forleden et, længe næret, ønske opfyldt.

Det har været en mangel ikke at have dommerstole ved afvikling af mesterskaber og andre kampe. Det er en klar fordel at kunne følge pointforløbet, og tilfører en helt ny dimension, når man vil følge med i kampene. Og det gælder både spillerne selv og tilskuerne. Klubben har tidligere lånt sig frem i andre haller, når der har været brug for tællerstole, men det har været besværligt og hårdt arbejde at hente og aflevere stolene. For sådan nogle er tunge. Men at købe dommerstole, var en stor mundfuld for klubben. Derfor ansøgte ungdomsafdelingens sponsorteam, med ungdomsleder Helene Jensen som primus motor, Tuborgfonden om penge til dommerstolene. Ansøgningen gik igennem, og klubben fik doneret kr. 36.000 til indkøbet, der blev afleveret sidste onsdag i Præstemosehallen, hvor stolene skal anvendes. Præstemosehallen er hovedspillestedet for HB 2000, som er en ¿breddeklub¿ for ungdom, seniorer, motionister, veteraner og 60+¿ere.

Publiceret 23 November 2010 09:00