Mørke i Tune

Hvis man bor i Tune, og undrer sig over, hvorfor man ikke kunne lave morgenkaffe tirsdag morgen, kommer her en mulig forklaring. En omgang elledninger faldt natten til tirsdag ned på Snoldelevvej. Det betød, at et antal hustande i Tune blev henlagt i mørke. Dong blev tilkaldt, og de kunne tirsdag morgen meddele, at det var op mod 20 hjem, der havde været uden strøm. De havde alle strøm igen klokken 8.20 tirsdag morgen. Det er ikke klart, hvorfor ledningerne faldt ned. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Publiceret 23 November 2010 11:30