Pakkeleg på biblioteket

Hvidovres børn kan atter en gang være med i pakkelegen på Ramasjang Live.

- Vi opfordrer derfor børnene i Hvidovre til at komme på biblioteket med en lille gave. Den kan sagtens være hjemmelavet eller brugt. Gaven lægges i en kasse, der sendes til Ramasjang Live, hvor værterne bytter rundt på gaverne og putter nye i, lyder det fra biblioteket. Børnene kan aflevere en gave på Avedøre Bibliotek, Frihedens Bibliotek og Holmegård Bibliotek i bibliotekets åbningstid fra mandag den 29. november. På Hovedbiblioteket starter pakkeindleveringen allerede om søndagen den 28. november fra kl. 13 til kl. 16, hvor biblioteket holder åbent. Sidste dag for indlevering af gaver på Hvidovres biblioteker er onsdag den 8. december. - Vi vil gerne sende flotte kasser med gaver til Ramsjang Live. Hvis børnene vil være med til at pynte dem, så sker det på Hovedbiblioteket onsdag den 24. november fra kl. 14 - 15.30. På Avedøre Bibliotek kan børnene pynte kasse tirsdag den 30. november fra kl. 13-16 og onsdag den 1. december fra kl. 14-16.

Publiceret 23 November 2010 09:00