Syv indbrud på 14 dage - i sidste uge endte det ottende i et hjemmerøveri

Syv indbrud på bare 14 dage har fået alle alarmklokker til at ringe på Rebæk Søpark Kollegiet. Og da det 8. indbrud udviklede sig til et hjemmerøveri sidste mandag, slår kollegiet alarm. Man er sikre på, at gerningsmanden er den samme og faktisk også, at han skal være at finde på selve kollegiet.

Af
ark

Samtidig klager de seneste ofre over politiet, som man mener virker passive i forhold til at finde en evt. gerningsmand. Mandag den 15. november blev en 26 årig mand udsat for et hjemmerøveri, da en gerningsmand sparkede døren ind til et kollegieværelse, hvor den 26 årige besøgte sin kæreste. Men kæresten var netop gået et kvarter inden indbruddet. Og set i lyset af de tidligere syv indbrud, hvor fremgangsmåden har været nøjagtig den samme, mener kæresten og den 26 årige mand, at der kan være tale om den samme gerningsmand. - Min kæreste fortæller, at gerningsmanden blev rigtig overrasket over at se, at der var nogen hjemme. Derfor tror vi, at han har holdt øje med mig, og hvornår jeg gik, ventet 15 minutter for at være sikker på, at jeg ikke kom tilbage og så slået til, fortæller kæresten, der gerne vil være anonym i avisen, da gerningsmanden endnu ikke er fanget. Hun har boet på kollegiet i to år og føler sig voldsomt utryg, også i dagtimerne. Derfor har hun nu en kniv liggende ved siden af sin seng. Den 26 årige mand er også meget utryg og er ikke glad for at besøge sin kæreste på kollegiet. I mandags, da han blev overfaldet, blev døren sparket ind og den 26 årige vågnede ved at en høj, robust mand - formentlig tyrker - stod bøjet hen over sengen. Manden ville have penge, men den 26 årige forholdt sig efter eget udsagn roligt og sagde til røveren, at han burde gå. Den opfordring tog røveren først imod, da han havde taget en mobiltelefon med sig. Med stærk accent truede han den 26 årige med at stikke ham ned og understøttede truslen med den kniv, han havde medbragt. - Min kæreste får fat i mig via computeren til min mobil. I al den tid, det tager mig at komme hjem, sidder min kæreste med en kniv og er bange for at et tæskehold kommer tilbage. Han kan ikke ringe til politiet, for telefonen er jo taget fra ham... Passive betjente Kæresteparret alarmerer politiet, og da de kommer virker de ikke ret meget ¿oppe på mærkerne¿, siger den 25 årige kvinde. - Det er mig, der må tage initiativ til, at min kæreste giver et signalement af gerningsmanden. Signalementet er ret godt, da gerningsmanden jo tror, at han kommer ind til et tomt værelse og derfor intet gør for at skjule sit ansigt. Politiet stillede nærmest ingen spørgsmål og var ret passive, kritiserer den 25 årige. Den 25 årige kvinde siger til Hvidovre Avis, at man tror, gerningsmanden bor på kollegiet. Hvidovre Avis har forsøgt at lokalisere et medlem af beboerrådet uden held. Men den 25 årige kvinde har disse oplysninger: - Ved alle indbrud har gerningsmanden formået at undgå både vagter og vores overvågningskameraer. Det kan man kun, hvis man har en hovednøgle, der ikke kan kopieres, siger hun. Hun mener heller ikke, at politiet på noget tidspunkt har taget fingeraftryk eller fodaftryk efter de mange indbrud. - Hvis gerningsmanden bliver fanget, har man så kun beviser for dette ene røveri og ikke de syv foregående? Det virker ulogisk, at politiet ikke tænker i de baner, mener den 25 årige kvinde. Hun anfægter også, at politibetjentene efter hendes udsagn under afhøringen efter røveriet flere gange brugte vendingen ¿det er der ikke ressourcer til¿, da hun bl.a. foreslog, at man udarbejdede en fantomtegning af gerningsmanden. - Jeg fik lidt en fornemmelse i går af, at politiet er af den opfattelse, at hvis de bare har været her og skriver lidt på deres notesblok, så har de gjort mere end rigeligt i tryghedens navn. Jeg spurgte betjentene, hvad jeg skulle gøre, hvis gerningsmanden kom tilbage. ¿Så skulle jeg bare ringe efter politiet¿ var svaret. Det finder jeg næsten komisk, da jeg tidligere har forsøgt at få en patrulje ud efter trusler her på kollegiet. Jeg blev omstillet fem gange og patruljevognen kom aldrig, selvom man lovede at sende en. Da jeg efter røveriet ringede til politiet, blev jeg igen omstillet flere gange, og der var en samlet ventetid på ca. 15 min...

Publiceret 23 November 2010 09:00