Tankevækkende kunstværker

Hovedbiblioteket danner igen i år rammen om Børnenes Store Kunstudstilling

For ottende år i træk arrangerer Kulturpaletten, Hvidovre Kommune, Børnenes Store Kunstudstilling.

På udstillingen udstiller børn fra vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem og billedskolen deres kunstværker. - Vi glæder os til endnu engang at vise mangfoldigheden i institutionernes arbejde - der er skræmmende, glade, lyse, dejlige, forbløffende, skrøbelige og tankevækkende kunstværker, lyder det fra Kulturpaletten. Udstillingen åbnes med fernisering på mandag den 29. november kl. 13.45 af billedskolekoordinator Tine Jakobsen på Hovedbiblioteket på Hvidovrevej 280 og Spil¿opperne kommer og byder børn i alle aldre op til dans med deres interaktive koncert for børn - Spil¿opperne spiller rytmiske børnesange, som spænder over rock, calypso og bossa nova. Og alle er velkomne. - Det er også her vi har den spændende lodtrækning blandt de institutioner, der udstiller på Børnenes store Kunstudstilling - vi skal have udtrukket 12 vindere, som får trykt et kunstbogmærke, der udkommer én gang om måneden i hele 2010. Udstillingen løber indtil lørdag den 18. december.

Publiceret 23 November 2010 09:00