Den gamle er godt spillende før Roskilde Bordtennis BTK 61s skæbnekamp i Roskilde-Hallerne på lørdag.

Den gamle er godt spillende før Roskilde Bordtennis BTK 61s skæbnekamp i Roskilde-Hallerne på lørdag.

Bentsen futtede kineseren af

Formstyrken fra tirsdagens landskamp lover godt for kommende lørdags skæbnekamp med klubholdet i Roskilde

Af
Jeppe Olsen

Allan Bentsen var skarp som en bordkant, da han tirsdag aften repræsenterede det danske bordtennislandshold. Veteranen, som til dagligt er spillende sportsdirektør i Roskilde-klubben BTK 61, bragte national-mandskabet foran 1-0 ved at vinde overbevisende med 3-0 i sæt over østrigernes kinesiskfødte Feng Xiaoqua.
Den 42-årige dansker vandt midt i første sæt en marathon-duel og bragte sig på 7-7 efter at have været bagud. Derfra så batmand-Bentsen sig ikke tilbage, men tog første sæt 11-9.
- Herefter var han helt ovenpå og vandt let de to næste sæt med 11-5 og 11-6, fortæller bordtennis-forbundets Arne Madsen.

Skæbnekamp i CL

Danskerne vandt landskampen i Holte-hallen 3-2 og fik langt om længe lidt succes i European Nations League-gruppespillet.
Bentsen & Co. har hidtil kun tabt i turneringen.
I Roskilde Bordtennis BTK 61 kan man glæde sig over Bentsens formstyrke, da han og klubkammeraterne på lørdag har en vigtig opgave hjemme i Roskilde-Hallerne.
De lokale bat-baskere skal ud i en skæbnekamp om tredjepladsen i champions legue-gruppe-spillet mod franske Pontoise. Tredje-pladsen giver billetter til europa cup'en, mens fjerdepladsen er endestationen for holdets internationale bordtennis denne sæson.

Publiceret 24 November 2010 10:45