Nyt kor vil sprede sang og glæde

To kor vil sammenlægges og søger om godkendelse som forening

Af
key

Sang og koncerter til glæde for mange mennesker. Det er hvad et nyt kor i Hvidovre ønsker at sprede. Derfor har Risbjergangerne søgt Folkeoplysningsudvalget om at blive godkendt som forening. Risbjergsangerne er egentlig et kor, der har eksisteret siden 1980 og har siden 2000 været underlagt AOF. Det nye kor er en sammenlægning af to kor – X-Otium og Risbjergsangerne. Det nye samlede kor, som ønsker godkendelse som forening har på nuværende tidspunkt 26 medlemmer, hvoraf 24 bor i Hvidovre. Det er folkeoplysningsudvalget der skal tage stilling til ansøgningen på udvalgets møde den 2. december.

Publiceret 24 November 2010 07:00