(Colourbox).

(Colourbox).

Trafikale problemer på Vestmotorvejen

Det isglatte føre fik dog ikke alle bilister til at sænke farten ....

Natten til onsdag kl. 00.58 kørte en 47-årig mand fra Slagelse i en varebil ad Vestmotorvejen mod øst.
I det glatte føre skred bilen ud og ramte autoværnet ved Bjæverskov.
Bilen væltede om på siden, men den 47-årige slap heldigvis uskadt fra uheldet.
Et par timer senere, kl. 03.05 skred en tysk lastbil ud på grund af sne og is på Vestmotorvejen i det østgående spor ved Ringsted. Lastbilen holdt helt på tværs, men da det samtidigt var glat, kunne chaufføren ikke flytte bilen.
Ca. to km. længere mod øst skete det samme for en anden lastbil, som også sad fast på tværs af vejen.
Falck kørte til stedet for at hjælpe dem fri, og ved sekstiden var motorvejen igen fuldt farbar.
Selv om der var snesjap og isglat på motorvejen, afholdt det ikke flere bilister i at overhale patruljebilen, som med horn og lygter var på vej til uheldsstedet. Èn af disse bilister talte oven i købet i håndholdt mobiltelefon samtidig.
Han vil modtage et bødeforelæg.
pm

Publiceret 24 November 2010 09:45