25 år med skruenøglen

Siden Sven Erik Hansen begyndte som mekanikerlærling i 1966, er der sket meget med den tekniske udvikling inden for bilbranchen og han har været med hele vejen. De seneste 25 år har det været hos Preben Mortensen, der i dag holder til på Darupvang 13. Efter uddannelsen fik han job hos Fiat i Roskilde hvor han var i 15,5 år. I december 1985 begyndte han hos Preben Mortensen. Dengang var det store mærke Lada, siden 1992 har det været Hyundai, som Sven Erik Hansen for det meste har skruet på. 25-års jubilæet bliver fejret på fredag 3. december. Det sker mellem klokken 15 og 17 hos Preben Mortensen Biler på Darupvang 13. (Foto: Erling J.)

Publiceret 27 November 2010 03:00