Bevæbnet med kniv og økse

Nogle mennesker er mere bekymrede for at bevæge sig uden for en dør end andre. Måske var det derfor en 36-årig mand fra Hedehusene om natten 21. september besluttede sig for at gå tur på Fælledvej bevæbnet til tænderne? Med på sin nattevandring havde manden både en stor køkkenkniv og en økse. Inden politiet slog kløerne i manden, nåede han at true en mand med at skære halsen over på ham, hvis han ringede til ordensmagten. Hvad det koster at gå tur med en økse og en køkkenkniv, når man samtidig ikke kan styre sine aggressioner, skal 2. december bestemmes af en dommer. Det fortæller Retten i Roskilde.

Publiceret 27 November 2010 10:00