Leder af Frelsens Hær i Roskilde Ingrid Oddershede samler penge ind til danskere, der er i økonomisk i nød. Hun oplever, at flere søger om julehjælp og at flere i løbet af året har brug for hjælp.

Leder af Frelsens Hær i Roskilde Ingrid Oddershede samler penge ind til danskere, der er i økonomisk i nød. Hun oplever, at flere søger om julehjælp og at flere i løbet af året har brug for hjælp.

Fattige fædre får julehjælp

Ansøgningerne om julehjælp strømmer i øjeblikket ind hos Frelsens Hær i Roskilde

Af
Anette Gundlach

Det er ved at være tid til at søge julehjælp, hvis man vil have et tilskud til jul. Det kan man tydeligt mærke hos Frelsens Hær i Roskilde, hvor ansøgningerne i øjeblikket strømmer ind. Specielt er antallet af ansøgninger fra enlige fædre vokset til det mangedobbelte.
Alle ansøgninger bliver først talt endeligt op på onsdag i den kommende uge, men allerede nu oplever leder i Frelsens Hær i Roskilde, Ringsted og Køge Ingrid Oddershede, at bunken af ansøgninger er større end sidste år, hvor den også var vokset fra 135 til 200 ansøgninger fra mennesker i økonomisk nød.
Specielt har organisationen modtaget langt flere ansøgninger fra enlige fædre. Sidste år sendte to fædre ansøgninger om julehjælp ind, i år er tallet oppe på 20 styk.

Fattig hele året

Ingrid Oddershede forklarer stigningen med, at der i løbet af året er flere, der er blevet fyret, skilt eller har mistet huset. Derfor søger de om hjælp.
Det er ikke kun i juletiden, hvor Ingrid Oddershede oplever, at folk har brug for ekstra hjælp.
- Nu kommer folk forbi hver eneste uge, der har brug for økonomisk hjælp. Det er omkring en tredjedel flere end der kom i de tidligere år, siger Ingrid Oddershede og fortsætter:
- Vi oplever også, at flere og flere bliver henvist til os af politi, læger og socialrådgivere, der ikke kan hjælpe de fattige mennesker. Vi er den sidste udvej til at søge om hjælp.
Sidste år frygtede Frelsens Hær ikke at kunne give julehjælp til alle ansøgere, men takket være mange donationer fra private og virksomheder, fik organisationen langt flere penge ind end først beregnet og kunne hjælpe flere end de i første omgang troede.
I år skal Ingrid Oddershede foreløbigt købe gavekort for 250.000 kroner til de trængende.

ag@roskildeavis.dk

Man kan ofte møde Frelsens Hær i Roskildes gader.

Man kan ofte møde Frelsens Hær i Roskildes gader.

null

Publiceret 27 November 2010 10:00