De institutioner der har fået den grønne nøgle i Hvidovre er også dem, der har været skarpest i retorikken i høringssvarene.

De institutioner der har fået den grønne nøgle i Hvidovre er også dem, der har været skarpest i retorikken i høringssvarene.

¿Jeg går ud fra, at der er tale om en skrivefejl...¿

Daginstitutioner, idrætscentre, stadions og klubber kritiske over for kommunens forslag til Grønt Budget - Hvidovre Avis har fået aktindsigt i høringssvar

¿Forbruget i 2009 har været 59.331 kWh, og forventes at blive lidt mindre i 2010. Udfra udkastet bør vi halvere forbruget af el til 27.824 kWh. Jeg går ud fra det drejer sig om en skrivefejl...¿

Af
ark

Tonen i høringssvarene til ¿Grønt Budget 2011-2014¿ er ikke til at tage fejl af. 21 ud af 31 daginstitutioner, stadions, idrætscentre og klubber melder i skarpe vendinger ud, at de mildest talt står uforstående overfor det budget, man fra Teknisk Forvaltning mener, de skal leve op til i årene 2011-2014. Hvidovre Avis har tidligere skrevet om forslaget til grønt budget og det faktum, at flere kommunale virksomheder i Hvidovre angiveligt var utilfredse med måden, energibudgetterne er fordelt på. Men høringssvarene har ikke været tilgængelige for offentligheden, og Hvidovre Kommune ønskede i første omgang ikke at udlevere dem. Derfor søgte Hvidovre Avis aktindsigt - og resultatet af læsningen viser, at der er stærk modstand mod de forventninger, man stiller til bl.a. idrætscentre, stadions, børnehaver og vuggestuer. Roser klimakommunen Faktisk starter de fleste kommunale virksomheder med at rose kommunens initiativ. Man finder det positivt, at der skal skæres ned på energiforbruget, man ønsker at deltage - og faktisk er rigtig mange virksomheder godt i gang og er i besiddelse af ¿Den Grønne Nøgle¿. Men virksomhedslederen får kaffen galt i halsen, når de dels opdager, hvor meget de skal skære ned, og dels når de også finder ud af, at nedskæringen skal ske ved ændret adfærd alene. Der er ikke hjælp at hente til energisparende foranstaltninger, såsom udskiftning af gamle vandvarmere eller vinduer. Bl.a. skriver Aktivitetscentret, der også står bag den indledende kommentar, således: ¿Hvis det angivne tal er hvad vi bør bruge fremover, vil jeg gerne orienteres, da det jo vil kræve en fuldstændig omlægning af centret... Vi forsøger at spare på energien, men mangler kvalificeret hjælp. Ansøgte om energitjek i 2009, så snart det blev bekendt, og har rykket flere gange, sidst på mødet i Avedøre, uden der er sket noget¿, skriver Liff Falhof. Baunevangens Vuggestue er også i vildrede: ¿Vi sidder og ser på vores tal for vores varme i det grønne budget. Vi er noget uforstående over den store nedsættelse i forventer fra os. Vores forbrug i 2009 var 123.072 og i 2011 forventer I vi kun bruger 99.341. Vi syntes jo ikke vi har megen indflydelse på vores varmeforbrug, ud over det vi gør. Vi er en vuggestue og det kræver jo noget mere varme til de små der ligger og leger meget på gulvet¿, skriver lederen Søs Overgaard og bemærker, at der tidligere er lavet klimatjek i institutionen, og at ¿der her ikke var noget at komme efter¿. Flere institutioner nævner, at forvaltningen i oplægget lægger vægt på, at ¿¿der er ikke tale om et økonomisk spareprojekt, kun om et energispareprojekt¿¿ Til det skriver Arbejdsmarkedsforvaltningens decentrale enheder, herunder bl.a. Multicaféen: ¿Det fremgår af vejledningen, at det grønne budget ikke er en spareøvelse. Men såfremt den enkelte institution bliver reduceret mere end det faktisk er muligt at nedbringe forbruget, så kan institutionen kun betale energiregningen med midler, som ellers var afsat til f.eks. pasning af børn og ældre, aktivering af ledige m.v¿¿ I Bredalsparkens Fritidscenter advarer man også imod, hvad energibesparelserne vil betyde for den daglige drift: ¿Med et gennemsnitligt forbrug på 43 197 kWh de sidste fire år har vi svært ved at se at vi kan drive klub med et budget på 9.396 kWh årligt, medmindre at vi skal side i mørke eller stoppe med at bage boller, spille musik og spille computere. Pengene kan kun tages fra pædagogtimerne eller fra driftsmidlerne, altså fra børn og unge...¿ Det drejer sig ikke blot om at ændre adfærd Også HvidovreBibliotekerne er kritiske: ¿Umiddelbart lyder det flot, at der overordnet er den samme ressource til rådighed i 2011, og at det derfor ikke er et økonomisk spareprojekt, kun et energispareprojekt. Desværre kommer det ikke til at fremtræde sådan... Argumentet om, at det blot drejer sig om at ændre energiadfærd er ikke korrekt¿, skriver bibliotekschef Kim Rømer Krogh og påpeger bl.a., at selvom Avedøresalen ligger under Avedøre Bibliotek, lånes den primært ud til andre parter, og at Avedøre Bibliotek derfor står uden mulighed for at kontrollere adfærden i salen. Og præcis samme problemstilling optager andre institutioner. Mange mener, at forbruget ikke alene er op til dem, og at fordelingen er for firkantet uden skelen til institutionens interne forhold. Budgettet er nemlig overordnet set lavet ud fra en fordeling pr. kvadratmeter. Men virksomhedernes bygninger og lokaleforhold er langt fra lige gamle og slet ikke ens, hvad angår maskinpark, indretning, hårde hvidevarer og behov for varme som f.eks. man har i vuggestuerne. Bl.a. har den relativt nybyggede børneinstitution Tinsoldaten meget højt til loftet, hvilket naturligt betyder et højere varmeforbrug. Børneinstitutionen Æblehaven mener, at man er oppe imod nogle forhold, som man ikke selv kan ændre på. ¿Det bliver vanskeligt at kunne overholde budgettet på varmen, så længe den bygningsmæssige stand ikke er i orden. Konsekvensen af dette bliver, at pengene til et merforbrug skal tages fra driftsbudgettet. Det går ud over børnene ligesom det dårlige indeklima med kulde og træk er usundt både for børn og ansatte¿... Og Haren ¿undrer sig over den kraftige nedsættelse af fra 56.281 kWh til 22.745 kWh årligt, som vil kræve ændringer, som vi i skrivende stund ikke har forslag til at nå. Først og fremmest vil vi bede om et rigtigt grundlag for at fortsætte arbejdet med at spare på elforbruget. Vi vil gerne vide, hvilke ting i institutionen præcist, der afføder det store forbrug, da vi i det daglige selv synes, at vi gør meget for at være bevidste om forbruget...¿ I Avedøre Idrætscenter er man direkte forargede over, hvor demotiverende forslaget til grønt budget er: ¿Jeg synes ikke, oplægget til Grønt Budget er specielt tilkendegivende eller motiverende for institutioner, som har gjort så meget for at opnå ¿The Green Key¿, og som til dagligt gør en stor indsats for at tage hensyn til miljøet og spare¿¿, skriver leder Henrik Kümler. Og også på Hvidovre Stadion, som har lagt mange kræfter og midler i at reducere energiforbruget, er man vrede: ¿...Vi har, på det område jeg har med at gøre, en meget stor berøringsflade, og på trods af, at vi ofte har emnet oppe, på møderne med brugerne, kan det være utroligt svært at få samtlige sportsudøvende, trænere, ledere og andre foreningsfolk, til at ændre adfærd, vi har med held nogle gange, meldt ud, at hvis de får nedbragt deres energiforbrug, kunne vi som tidligere nævnt bruge den opnåede besparelse på f.eks. maling af et lokale, eller nyt inventar. Så det I mener der er ideelt set bør bruges, kan være meget langt fra den verden vi lever i... Nu har vi i Hvidovre Kommune igennem de sidste år, arbejdet med anerkendende kultur, og jeg må indrømme, at jeg ikke syntes der er meget anerkendende i denne sag, hvis I vælger at gennemføre projektet som først udmeldt¿, skriver Jette Hansen, stadioninspektør. Enkelte kommunale virksomheder er ret neutrale i deres høringssvar og enkelte endog positive overfor budgettet, bl.a. børneinstitutionen Frydenhøj og børneinstitutionen Nymarken, som er ¿meget tilfredse med, at energibudgetterne for de decentrale institutioner er udarbejdet efter, hvad den enkelte institution bør bruge. Børneinstitutionen Frydenhøj har oplevet, at der ingen sammenhæng er mellem det budget, der er udmeldt og det faktiske forbrug. Vi glæder os til at vi fremover nu får en større sammenhæng mellem forbrug og budget.¿ Flere af høringssvarene påtaler også den korte høringsfrist på 9 dage. Desuden anfægter flere virksomheder, at nøgletallene overhovedet ikke - efter deres mening - stemmer overens med de faktiske tal.

Publiceret 30 November 2010 09:00