JULEMANDEN KOMMER når der på søndag er julemarked på Alarmpladsen i Avedørelejren.

JULEMANDEN KOMMER når der på søndag er julemarked på Alarmpladsen i Avedørelejren.

40 boder og masser af underholdning

På søndag den 5. december fra kl. 10.00 til 15.00 kan man opleve et rigtigt hyggeligt julemarked i Avedørelejren, hvor mere end 40 boder og masser af underholdning vil sørge for den rette julestemning.

- Variationen i salgsboderne bliver stor, og du kan finde gaver til hele familien, siger Museumsinspektør Mikkel Knudsen fra Forstadsmuseet/Cirkusmuseet. - Du kan f.eks. købe en lokal vin fra den anerkendte vingård Nordlund til far, flotte smykker til mor eller teaterdukker til børnene. Kun købelysten sætter grænser, men du kan med garanti finde unikke gaveideer, der kan gøre julen lidt mere interessant. Gøglershow og ridning Dagen igennem vil der også være masser af underholdning. Kl. 10.00 kan man få rørt kroppen, når Cirkusmuseet byder indenfor til cirkusworkshop for hele familien. Kl. 11.00 og 13.00 kan gæsterne opleve den vanvittige gøgler Adam Dragos forrygende show på markedspladsen og fra kl. 11.30 kan børnene ride på islænderheste fra Krogager. Julen skal naturligvis også synges ind, så kl. 12.30 og 14.00 giver vokalgruppen Itchy Ants, deres bud på opdaterede versioner af juleklassikere og andre hits. Intet julemarked uden julemand, så kl. 13.30 vil julemanden, hvis gæsterne ellers opfører sig pænt, komme forbi og kaste juleglans over markedet. På traditionel markedsvis kan man også opleve en raritet, nemlig den mumificerede lejrkat, der blev fundet under gulvbrædderne i af en lejrens gamle bygninger, efter den havde ligget i fred i næsten 100 år. Katten vil danne udgangspunkt for museumschef Poul Sverrilds fortælling om lejren kl. 12.00 Markedet finder sted på Alarmpladsen bag ved Cirkusmuseet. Der er fri entré og fri parkering.


Igen i år byder salgsboderne ved julemarkedet Avedørelejren på masser af variationer.

Igen i år byder salgsboderne ved julemarkedet Avedørelejren på masser af variationer.

Publiceret 30 November 2010 09:00