Danske stemninger

Frydenhøjskolens K-klasser udstiller igen i år på Hvidovre Hospital

Hvis man skulle komme forbi Hvidovre Hospital og gå en tur i den lange vandrehal, vil man blandt andet blive mødt af en mindre udstilling, hvor farverige skulpturer, malerier og tegninger lyser op i den lange hal.

Igen i år er det Frydenhøjskolens K-klasser, der viser frem, og årets tema er ¿danske stemninger¿. - Vi har gjort os umage med at få et bredt billede af danske stemninger og traditioner på papir og lærred samt hentet inspiration i naturen, fortæller lærer Bodil Enke. - For den yngste klasses vedkommende, har man taget hul på julen med nogle flotte og farverige sømbilleder, som er blevet dekoreret med perler og fine farver, hvor der samtidig er blevet gjort noget ud af sammenhængen mellem farver og jul... - En anden klasse har haft fokus på kunstneren Henry Heerup, og her har man anvendt nogle helt andre teknikker. Der er blevet arbejdet med akvarel, skraldeskulpturer, lærred og sten, og det har været rigtig spændende. Gruppen har været ude og besøge Heerups museum samt de steder i det offentlige rum, hvor hans værker er... - Børnene genkender nu hans streg og de mange symboler, der er en stor og vigtig del af hans værker. Forståelsen for farvevalg og årstider har ligeledes været en vigtig del af processen... - Det bringer os over til den sidste gruppe, som har arbejdet med danske fugle. Her har eleverne forsøgt at finde fugle fra hverdagen i de omgivelser, de lever i samt de farver, der er på de forskellige årstider. Det har givet os nogle meget koloristiske og fortællende billeder....

Publiceret 30 November 2010 09:00