Byggeriet skrider planmæssigt frem - og er den 1. august næste år klar til at modtage de første beboere.

Byggeriet skrider planmæssigt frem - og er den 1. august næste år klar til at modtage de første beboere.

Erfarne folk på nyt plejehjem

Når Dybenskærhave åbner til efteråret næste år, overtager plejehjemmet rutineret personale fra Danske Handelsrejsendes Plejehjem

Byggeriet af plejecentret Dybenskærhave er i fuld gang og byggeriet forventes at være klar til at modtage sine kommende beboere den 1. august 2011.

Af
oashvidovreavis.dk

Kommunalbestyrelsen vedtog i sidste uge - i fuld enighed og uden yderligere debat - en virksomhedsoverdragelse, som skal åbne op for, at det Danske Handelsrejsendes Plejehjem overdrages til Hvidovre Kommune. Det kommer helt konkret til at betyde, at når det nye plejecenter Dybenskærhave åbner i august 2011 vil en del af medarbejderstaben være erfarne folk fra Danske Handelsrejsendes Plejehjem. Det sker, fordi plejehjemmet og Hvidovre Kommune nu - efter kommunalbestyrelsens vedtagelse - kan underskrive en aftale om virksomhedsoverdragelse, der gælder fra sommeren 2011. Danske Handelsrejsendes Plejehjem ligger lige ved siden af det nye plejecenter og har i længere tid kørt på dispensation, fordi det ikke er et tidssvarende plejehjem. Planen har længe været, at plejehjemmet skulle lukke i juli 2011.

Publiceret 30 November 2010 09:00