- Det ser jo nærmest ud som om, at kommunen sender lærerne en krigserklæring, sagde Arne Bech (H)...

- Det ser jo nærmest ud som om, at kommunen sender lærerne en krigserklæring, sagde Arne Bech (H)...

Grønt lys til genforhandling af lærernes arbejdstid

Kommunen opsiger nu arbejdstidsaftalen med lærerne

Lærernes arbejdstid skal genforhandles. Og det kommer til at betyde, at lærerne næste år skal undervise mere.

Af
oashvidovreavis.dk

Kommunalbestyrelsen har netop godkendt, at lærernes nuværende arbejdstidsaftale bliver opsagt og tages op til genforhandling. Meningen er, at en ny aftale skal komme på plads inden næste skoleår. Kommunalbestyrelsen havde i sidste uge et punkt på den lukkede dagsorden, som handlede om lærernes arbejdstidsaftale og lønaftale. Men inden selve mødet gik i gang, foreslog Arne Bech (H) at punktet blev flyttet fra den lukkede til den åbne dagsorden. Og dette forslag blev positivt modtaget: - Jeg har faktisk her en huskeseddel til mig selv om, at jeg ville foreslå det samme, sagde borgmester Milton Graff Pedersen (A)... Punktet affødte dog ikke den helt store debat. Arne Bech var ellers klar til at tage et par runder i byrådssalen om sagen: - Vi sender et meget dårligt signal - et negativt signal - til Hvidovres lærere når vi ensidigt opsiger aftalen. Det ligner jo nærmest en krigserklæring på et område, som ellers fungerer fint. Vi risikerer at tage arbejdsglæden fra kommunens mange gode lærere... Men der var som nævnt ikke stemning for den helt store debat. - Vi følger indstillingen om at der gives mandat til at opsige aftalen, anførte Helle Adelborg (A)... - Det gør vi også, sagde Karl Erik Høholt (V)... Niels Ulsing (SF) havde samme holdning: - Det her er jo budgetstof - og vi har allerede haft den nødvendige debat, sagde han... Også Mikkel Dencker (O) og Steen Ørskov (C) valgte at ¿følge indstillingen¿... Der skal således nu forhandles mellem lærerforeningen og Hvidovre Kommune. Hensigten med at genforhandle aftalen er at sørge for, at lærerne får flere undervisningstimer og derved opnår en besparelse, svarende til 37 lærerstillinger.

Publiceret 30 November 2010 09:00