Lise Raahauge Olsen fra Svømmeskolen overrækker pokaler til Bjørk Emilie Nielsen (i midten), Christine Elleby (tv) og Mie Brandt Lassen (th). (Privatfoto).

Lise Raahauge Olsen fra Svømmeskolen overrækker pokaler til Bjørk Emilie Nielsen (i midten), Christine Elleby (tv) og Mie Brandt Lassen (th). (Privatfoto).

Marathonstævne i Herfølge Svømmehal

Marathonstævnet i Herfølge Svømmehal, som blev afviklet lørdag den 27. november, var på deltagersiden præget af det meget snevejr, der faldt netop denne weekend.
Men der var alligevel dukket 24 friske svømmere op, som dystede med egne målsætninger i de 2 timer, som stævnet varede.
Og der blev virkelig svømmet mange kilometer.
Det blev ialt til 70 km og 600 meter. Det blev på grund af vejret ikke til rekord i år.
Til gengæld blev det rekord for den længst svømmende deltager Bjørk Emilie Nielsen, som svømmede 5400 m. Den gamle rekord var fra 2006 på 5200 m.
- Det var en meget flot indsats af Bjørk, Emilie Nielsen som er 12 år, fastslår Lise Raahauge Olsen fra Svømmeskolen.
- Bjørk Emilie Nielsen har jeg kendt lige siden hun startede til babysvømning,  for 12 år siden, tilføjer Lise Raahauge Olsen.
Nr. 2 blev sidste års vinder Christine Elleby 16 år, med distancen 4700 m, skarpt forfulgt af nr. 3 Mie Brandt Lassen med distancen 4650 m. Alle svømmere har svømmet mange år i Svømmeskolen og behersker alle fire svømme arter, crawl, brystsvømning, rygcrawl og butterfly.
Til stævnet er det tilladt at svømme lige hvad den enkelte har lyst, og der må gerne skiftes fra en svømme art til en anden undervejs.
- Det er et krav, at man ikke står på bunden eller holder pauser undervejs, kun en lille drikkepause i den lave ende af bassinet er tilladt. Man er færdig med sin distance, når man forlader bassinet, så det bliver altid anbefalet ”at slå en streg” lige inden svømningen begynder, smiler Lise Raahauge Olsen.
Hvert år uddeles en lille pokal til 1. 2. 3. præmien, samt en stor vandrepokal til nr.1, som ejes for 1 år ad gangen.
Alle svømmere der deltager får diplomer og svømmemærker på den distance de har svømmet.
Det gælder i høj grad om at udfordre sig selv og se hvor langt man kan svømme og hvor lang tid man kan holde ud at svømme.
De yngste svømme deltagere var 8 år, og en af de yngste Aske Vejbæk svømmede 2850 m, men der var ingen svømmere, der svømmede under 1000 m, det var rigtig godt gået.
Det er så dejligt, at der hvert år er mange frivillige forældre, der melder sig som banetællere, netop i år hvor vejret var dårligt, var en banetæller udeblevet, men straks kunne en anden forældre springe til.
Det vigtige arbejde er at holde styr på svømmernes navne og notere/afkrydse på tælleskema, hver gang de vender ved bassinkanten.
- Der skal lyde en stor ros til alle svømmerne, der hver især ydede en rigtig flot indsats, og stor tak til alle forældre der bakkede op om arrangementet, slutter Lise Raahauge Olsen.
pm

De 8-årige Jonas Alexander Pedersen (tv) og Christian Vallentinsen Pedersen der begge svømmede 1500 m. (Privatfoto).

De 8-årige Jonas Alexander Pedersen (tv) og Christian Vallentinsen Pedersen der begge svømmede 1500 m. (Privatfoto).

Publiceret 30 November 2010 10:45