Børn og unge ryger, fordi de tror, at alle andre ryger. Kendte de til realiteterne, var der en chance for, at de lod være. (Modelfoto: Colourbox).

Børn og unge ryger, fordi de tror, at alle andre ryger. Kendte de til realiteterne, var der en chance for, at de lod være. (Modelfoto: Colourbox).

"Men det gør alle de andre jo...!"

Børn og unge har en forestilling om, at alle andre dyrker sex, ryger, stjæler og drikker alkohol - men forestillingerne er langt vildere end realiteterne

¿Hvor mange ryger i din klasse?¿

Spørgsmålet stilles til 5. klasserne i Hvidovre, når Københavns Vestegns Politi igen rykker ud til klasserne med projektet ¿Jeg er sej, når jeg siger nej¿. I dette skoleår bliver 4.000 skoleelever i politikredsen undervist i projektet. Øvelsen er klar: Eleverne skal lære begrebet ¿social overdrivelse¿. - Spørger man en 5. klasseelev, hvor mange der ryger i hans klasse, ved han det helt klart. Spørger man, hvor mange der ryger i parallelklassen, er han også sikker. Og stiller man samme spørgsmål til, hvor mange der ryger på en anden skole, kender han også svaret - tror han. Men faktisk betyder ¿den sociale overdrivelse¿, at eleverne tror, at de ved, hvor mange der ryger i de større klasser og på andre skoler. Og denne ¿viden¿ bliver fakta i deres verden, siger politikommisær Anders Pilegaard, leder af Kriminalpræventiv Sektion. Fik en god idé Det er to medarbejdere i politikredsen, der står bag projektet, kriminalassistent Per Hedemann og politiassistent Niels Brinch, som faktisk tidligere i år blev indstillet til en pris under EU. De fik en god idé: De ville gøre op med misforståelserne hos børn og unge. Som et udspring af forebyggelsesprojektet ¿Ringstedforsøget¿ udviklede de ¿Jeg er sej, når jeg siger nej¿. Og projektet går rent ind hos lærere, elever og deres forældre. - Man skal ikke tro på alt, hvad man hører. Men det kan børn og unge godt finde på. De bliver ¿ofre¿ for flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, og det får konsekvenser. Vi kan alle godt huske navnet på ham eller hende i vores folkeskoleklasse, som løb en risiko før alle andre. Børn oplever, at det giver status at løbe en risiko, siger Birk Nielsen, der også arbejder i Kriminalpræventiv Sektion. Der dannes myter og de unge tror, at alle andre har prøvet alting. Sex, alkohol, hash, rygning... Det bliver både - i børnenes øjne - mere legalt og mere almindeligt at have en risikofyldt adfærd. Ligesom de ligger under for en vis form for gruppepres. Men det viser sig som oftest, at de andre børn slet ikke er sådan nogle ¿farlige karle¿, som børnene går og tror. Således lyder udtalelser fra 5. klasseelever efter et gennemført projekt: ¿Jeg ved nu, at de fleste ikke stjæler, så hvis jeg ikke har lyst til det, så er jeg lige som de andre¿. ¿De fleste har jo ikke prøvet at ryge, lave hærværk eller stjæle¿ ¿Når de fleste ikke synes det er smart at lyve, bagtale og overdrive, hvorfor så gøre det? - Vi oplever, at metoden virker. Og selvom det er rygning, vi fokuserer på, når vi tager ud på skolerne, så kan metoden bruges i mange andre sammenhænge, siger Anders Pilegaard. Ingen ¿narkokuffert¿ Til gengæld er politiet gået bort fra ellers meget benyttede metoder i kampen for at undgå, at børn og unge tiltrækkes af uheldige miljøer. Den kendte ¿narkokuffert¿ er skrottet. - Effekten med narkokufferten var ikke god. Den indeholdt bl.a. ¿værktøjer¿, som endte med at vække nysgerrighed. Det er jo ikke meningen. Heller ikke metoden med at lade en tidligere misbruger holde foredrag har været særlig effektiv. I stedet for at lytte til historien kunne børnene tænke: ¿Han har det jo meget godt i dag. Så gik det jo ikke så galt¿, fortæller Anders Pilegaard. Til gengæld virker ¿Jeg er sej, når jeg siger nej¿. Også fordi forældrene inddrages aktivt. - Vi har afholdt mere end 250 forældremøder i forbindelse med, at vi besøger 5. klasserne. Vi opfordrer forældrene til at følge op på de værktøjer, vi har givet eleverne og i øvrigt opfordrer vi til, at forældrene selv tænker over, hvordan de taler derhjemme. Og forældrene har altid været meget entusiastiske. Vi har kun ros til overs for dem, siger Birk Nielsen. Kriminolog Mikkel Nielsen fra Albertslund Kommune har forsket i projektet. En evaluering viser, at projektet har en særdeles positiv effekt på de unges adfærd. ark

Publiceret 30 November 2010 09:00