Tidligere Hvidovredreng og HIPS'er Rene Wulff er pladeaktuel med soloalbummet Blues Rendevouz.

Tidligere Hvidovredreng og HIPS'er Rene Wulff er pladeaktuel med soloalbummet Blues Rendevouz.

René Wulff udgiver soloalbum

Nu er soloalbummet Blue Rendevouz på gaden. René Wulff og flere andre med lokal baggrund har sat deres udtryk på albummet

Tidligere Hvidovredreng og HIPS¿er René Wulff har været i musikbranchen i mere end 40 år.

Af
key

I denne uge udgiver han sit første soloalbum Blue Rendevouz, som har været to år undervejs. Genremæssigt har han bevæget sig et godt stykke siden hans musikalske løbebane startede i Hvidovre, men alligevel er der indtil flere lokale elementer på hans nye plade. For eksempel synger Uffe Schønnemann og Erling Borgstrøm kor på et par numre, og ungdomsvennen Jørgen Werner leverer guitar som René Wulff ikke for noget vil undvære. - Vi var teenagere, da vi mødte hinanden, men vi har stadig samme oplevelse af musikken og hvor tingene skal hen, så jeg er utrolig taknemmelig over at arbejde med Jørgen, siger René Wulff. Albummet Blue Rendevouz er som navnet antyder stærkt inspireret af blandingsgenren roots-musikken. René Wulff har været inspireret af genren siden slutningen af 80¿erne og derfor lå det lige for, at det var den musikalske vej han ville gå, da han for nu to år siden gik i gang med sit soloalbum. - Det lå lige for, at det var i den afdeling jeg ville arbejde, fordi det er en genre, der giver frit slag kompositorisk. Der er ingen regler for hvor det skal hen, fordi det indeholder både blues, country & blues, soul og gospel. Og det er alle sammen genrer, som jeg er draget af og som jeg lytter til, fortæller René Wulff. René Wulff der oprindeligt spillede trommer, da han slog sine folder på Risbjerggård, har med årene lagt mere og mere vægt på selv at levere vokalen til sine kompositioner. På Blue Rendevouz har han imidlertid også spillet guitar, banjo, harmonika og percussion. - Det kan godt være ret delikat at overdrage sine sange til andre, der skal formidle dem, så må jeg ærligt indrømme, at jeg er blevet mere og mere distanceret fra trommerne. Man bliver også lidt kritisk og sart med hvor tingene skal hen, fordi jeg har et udtryk i mine tekster som er vigtigt for mig at få med, siger han. René Wulff bor ikke længere i Hvidovre, men det ændrer ikke på, at han altid vil føle sig som en Hvidovredreng. - Mine forældre har jo altid boet i Hvidovre og jeg følger også stadig med i, hvordan det går for HIF, siger han og smiler. Blue Rendevouz udgives af Gateway Music og kan bestilles hos pladeforhandlere med følgende katalognummer: WL2010.

Publiceret 30 November 2010 09:00