Senere indskrivning

Ændring i skolestrukturen udskyder indskrivning af kommende elever

Tidspunktet for indskrivning til de kommende 0. klasser med start i august 2011 er flyttet.

Det har tidligere været annonceret - blandt andet på Hvidovre Kommunes hjemmeside - at indskrivningen skulle ske i uge 3, men grundet ændringer i skolestrukturen er indskrivningen flyttet til uge 10. Indskrivningsperioden i Hvidovre Kommune vil derfor først finde sted den 7. - 11. marts 2011. Det vil i perioden være muligt at indskrive sit barn elektronisk ved brug af Nem ID eller digital signatur. Forældre med børn, der skal starte i 0. klasse til august 2011, anbefales derfor allerede nu at anskaffe sig Nem ID eller digital signatur, for at få en lettere indskrivningsproces.

Publiceret 30 November 2010 09:00