Pr-foto.

Pr-foto.

I aften:

Tre Ishøj-bands i Huset i Magstræde

Kom og hør morgendagens stjerner folde sig ud, når studerende fra den rytmisk linje på Musikalsk Grundkursus i Ishøj spiller koncert i Huset, Magstræde

De unge studerende på Musikalsk Grundkursus (MGK) i Ishøj, som er på vej i en professionel musikeruddannelse, har i efteråret arbejdet intenst på et spændende og alsidigt musikprogram af høj kvalitet, som de glæder sig til at præsentere.

Tirsdag den 30. november klokken 20 optræder tre Ishøj MGK bands i Musikcaféen i Huset i Magstræde. Grupperne ledes af de erfarne lærere og musikere Christina Dahl, Mark Solborg og Martin Roy Wade.

Mange af de unge studerende går i januar og februar til optagelsesprøver på landets konservatorier. Konservatorierne har en meget konkurrencebetonet optagelsesprøve, hvor kun få af ansøgerne slipper igennem, men der er gode chancer for, at de slipper igennem nåleøjet. Op mod 70 procent af de unge, som hvert år optages på musikkonservatorierne her i landet, har baggrund i MGK uddannelsen,

Publiceret 30 November 2010 09:47