Lisbeth Klarskov i sit rette element. I Roskilde-Hallerne under børnetræning.

Lisbeth Klarskov i sit rette element. I Roskilde-Hallerne under børnetræning.

Håndbolden blev min nye familie

Roskilde Håndbolds Lisbeth Klarskov:

Af
Jeppe Olsen

Hun er Roskildes fru Håndbold i en sådan grad, at hun kan løbe af med årets Gør det muligt-Prisen.
- Det er nok fordi, jeg både er leder og træner, og som træner har med både de helt små tumlinger at gøre plus de store børn, der spiller om mesterskaberne.
Mener Lisbeth Klarskov selv om årsagen til, at hun er nomineret og fremme i finalen om Nordeas Gør det muligt-Prisen.
Hun har gennem 25 år givet stort set hele sin fritid ved siden af jobbet som skolelærer til sin elskede klub Roskilde Hånbold. Men hvorfor?
Fordi klubben af flere årsager blev hendes familie.

Holdkammeraterne var der

Baglinjen er den gang, hun som fire-årig selv begyndte at spille håndbold. Hendes forældre havde mødt hinanden i klubben, Lisbeth Klarskovs far var træner for hendes mor.
- Jeg fik sporten og klubben ind med modersmælken, og i løbet af få år var det i klubben, jeg havde mine venner, fortæller hun.
Skillelinjen kom en del år senere, da hun havde været talent og spillet på udvalgte hold og leveret et hav af mål som stregspiller på klubbens førstehold.
- Min kæreste døde i en ulykke en måned før, vi skulle giftes. Samtidig ventede jeg min datter. Jeg var gravid i fjerde måned.
- Men holdkammeraterne og vennerne i klubben var der for mig. Det var dem, som samlede mig op, fortæller fru Roskilde Håndbold.
Også næste generation Klarskov er indbygget i klubben. Datteren begyndte at spille som treårig, og mor Lisbeth gik dybere ind i klubben med træner- og ledergerninger. Nu er børnebørnene i øvrigt i gang på halgulvene.

Det bliver i familien

Mållinjen er mindre præcis. Lisbeth får så meget igen på flere fronter. Mere end hun selv giver.
- Jeg elsker at se en lille spiller skyde for første gang i en kamp. Jeg elsker at få at vide af en ung håndboldspiller, at klubben blev det, der holdt ham fra at rende for meget rundt om aftenen og måske begå kriminalitet.
- Det er også meget stor for mig, når mine spillere bliver udtaget til landsholdene. Det er lykkes med otte. Seneste Signe Sjølund Pedersen, som stadig spiller hos os.
- Og når det ind i mellem er surt at sidde med skrivebordsarbejdet og forhandle hal-tider med kommunen, så behøver jeg bare at gå ned i klubbe og se alle de glade ansigter. Det er det hele værd.

Fakta

Lisbeth Klarskov er nomineret til Nordeas Gør det muligt-prisen på 75.000 kroner. Prisen uddeles for rullende tv-kameraer 8. januar i Messecenter Herning. Begivenheden er DRs store show over sportsåret 2010. To andre kandidater er fremme i finalen om prisen. Mange hundrede frivillige har været indstillet af deres klubber. Lisbeth Klarskovs bemærkning til nomineringen: En kæmpe overraskelse. Der er jo mange som mig i en hel masse klubber rundt om i landet.

Publiceret 02 December 2010 11:00