(Colourbox).

(Colourbox).

17-årig sigtet for indbrud

Uddrag af døgnrapporten fra Sydsjællands Politi for tidsrummet fra fredag morgen den 31. december 2010 til mandag morgen den 3. januar 2011 kl. 07.00.

Søndag den 2. januar fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en lejlighed på Banevej i Karise.
På grund af rigtig gode vidneudsagn lykkedes det politiet at anholde og sigte en 17-årig ung mand fra Karise for indbruddet.
Da politiet undersøgte hans bopæl fandt de desuden 3,7 gr. amfetamin, og derfor blev den unge mand også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Indbrud private beboelser - Haslev.
Fredag den 31. december i tidsrummet fra kl. 01.00-08.00 har der været indbrud i et hus på Floraparken i Haslev. Stjålet er to bærbare PC'er, kamera af mærket Nikon samt kontanter
I tidsrummet fra torsdag aften kl. 19.00 til søndag aften kl. 20.00 har der været indbrud i en ejendom på Freerslevvej i Haslev. Smykker, minitastatur og et armbåndsur af mærket Junghans er anmeldt stjålet.
På Tjørnevænget i Haslev har der i tidsrummet fra fredag kl. 12.00 til lørdag aften kl. 18.35 været indbrud. Der er endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet fra ejendommen.
Villaindbrud - Karise.
I tidsrummet fra fredag kl. 18.30 til lørdag kl. 02.12 har der været indbrud i en villa på Fasanvej i Karise. Fra ejendommen er stjålet tre fladskærme, tre bærbare PC'er, en Wii med spil, en PS3, to mobiltelefoner af mærket HTC og Nokia, DVD-film og smykker.

Publiceret 03 January 2011 11:45