Finn Nielsen har fået svamp i lungerne efter at have boet 16 måneder med svamp. (Foto: Erling J.)

Finn Nielsen har fået svamp i lungerne efter at have boet 16 måneder med svamp. (Foto: Erling J.)

Svamp i lungerne

Af
Anette Gundlach

Finn Nielsen har svamp i lungerne. Det har han sandsynligvis fået efter i de seneste 16 måneder at have boet i tre forskellige lejligheder med skimmelsvamp. Han har i flere omgange kæmpet med Boligselskabet Sjælland om at få en lejlighed uden svamp. Kommunen har nu lovet ham, at han skal have en invalidelejlighed, der først skal undersøges grundigt for svamp, inden han flytter ind, fortæller Finn Nielsen. Finn blev indlagt 27. december på Roskilde Sygehus, fordi han ikke kan tåle at være i den lejlighed, han flyttede ind i 24. december 2010. Han har ved redaktionens deadline stadig feber og store vejrtrækningsproblemer, der betyder, at han konstant skal gå med iltapparat. Håb forude Finn Nielsen var mandag i denne uge til møde med sin sagsbehandler i kommunen. - Jeg fik lovning på at få en invalidelejlighed, som skal tjekkes grundigt for skimmelsvamp, inden jeg flytter ind, siger Finn Nielsen. Han glæder sig til igen at få et hjem, der er hans eget. Han er også glad for, at han sandsynligvis slipper for at bo på hotel, som han ellers var blevet tilbudt, når han bliver udskrevet fra hospitalet. - Jeg kan ikke længere tåle at bo på hotel, fordi jeg ikke kan tåle tændte stearinlys. Desuden må iltflasken ikke være i nærheden af ild, da den risikerer at eksplodere, siger Finn. Han ved ikke, om hans lunger er bliver bedre, når hospitalet finder frem til, hvilken svamp han har eller om han er syg for livstid. ag@roskildeavis.dk

Publiceret 12 January 2011 09:00