Orienter jeres chauffører om de nye ruter

Kirsten Harders, Hovdiget 16, Dalby Huse
Nu har jeg kørt med linje 317 med tre forskellige buschauffører på otte dage .
Alle tre vidste ikke, at de skulle køre over Dalby Huse, når de kørte fra Kyndbyværket. Søndag den 02. januar stod jeg og ventede 20 min. på 317, hvorefter jeg ringede til telebussen og spurgte, hvorfor bussen ikke kom. Chaufføren var kørt forkert og kom 10 min. efter.
Fredag den 7. januar sad jeg i bussen ved Kyndbyværket og måtte fortælle chaufføren, hvilken vej hun skulle køre.
Søndag den 9. janaur var der heldigvis en passager, der fik sendt chaufføren over Dalby Huse, ellers havde jeg stået og ventet igen.
Kære Movia og Netbus. Busændringerne er slemme nok endda. Kunne I ikke være venlige at orientere jeres chauffører om deres rute, så vi ikke risikerer at stå og vente forgæves.

Publiceret 12 January 2011 16:00