Greve mister førerposition

Greve tabte til Værløse og ligger dermed ikke længere nummer et

Det er kun marginaler, der skiller dem ad. Men alligevel sluttede Greve lidt skuffende på en andenplads i grundspillet i Badmiontonligaen efter et nederlag på 4-2 til Værløse tirsdag i Farum.
Kampen var tæt, som ventet, og Værløse var som ventet stærkest på singlesiden. Da herredoublen Rasmus Mangor/Lars Paaske måtte strække våben i to sæt, tog Værløse sejren. Det betyder, at Team Skælskør-Slagelse og Greve ligger a point, men Skælskør-Slagelse har vundet en individuel kamp mere end Greve, og derfor snupper sydsjællænderne førstepladsen.
GSB tager to points med over i mellemspillet, der afvikles torsdag 10 februar, søndag 13 februar og søndag 27 februar. Holdet forventer at få to hjemmekampe i mellemrunden.
 

Publiceret 13 January 2011 09:52