LO formand Harald Børsting lyttet interesseret til oplæggene. (Privatfoto).

LO formand Harald Børsting lyttet interesseret til oplæggene. (Privatfoto).

Ikke et ord om efterløn...!

LO formand Harald Børsting lagde onsdag vejen forbi UUV i Køge - med besøg på forskellige Køge-virksomheder.

Det var med oprigtig interesse for ungdom og uddannelse, at LO formand Harald Børsting i går onsdag lagde vejen forbi Ungdommens UddannelsesVejledning - UUV - i forbindelse med en besøgsdag som begyndte kl. 7 morgen på Junckers og fortsatte på PC Kelco, ETK - et frokost stop hos UUV i de nyindrettede lokaler i Ølby Centret inden turneen sluttede på Nettos hovedkontor i Skandinavisk Transportcenter.
Efterlønnen blev ikke nævnt med et ord, hvorimod dialogen var fokuseret omkring den lokale uddannelsesudfordring og målet om Uddannelse Til Alle. 
Efter en rundvisning på UUV's center, fik Harald Børsting fire friske vinkler på UUV's indsats.
Centerleder Mark Jensen fortalte, om en stor uddannelsesudfordring i området, som traditionelt har været kendt for store virksomheder med ufaglært arbejdskraft.
- Arbejdet frem mod det nationale mål om uddannelse til 95% er brolagt med hårdt arbejde her i området, men vi kan dokumentere at flere unge tager en uddannelse i Køge år for år, så vi er på ret kurs, sagde  Mark Jensen.
Ellers var en der orientering om UUV's arbejde i skoleområdet ved Anette Kjærager, UUV,  i specialområdet ved Tove Tranberg, UUV og ungeindsatsen efter grundskolen og op til de unge er 25 år ved Margrethe Tovgaard fra UUV.
Margrethe Tovgaard fortalte om indsatsen og projekter som UUV havde udviklet i samarbejde med de lokale LBR udvalg - Lokale BeskæftigelsesRåd - bl.a. et 4 ugers vejlednings- og uddannelsesafklarende forløb for unge fra de 4 jobcentre, som UUV havde haft stor succes med.
Margrethe Tovgaard fortalte også om en aktuel projektansøgning, hvor UUV har foreslået at udvide vejledningstilbuddet op til det 30. år, således ungeindsatsen i UUV kan blive koordineret med Jobcentrenes ungeindsats, der netop går op til det 30. år og de kommunale tilbud om EGU - ErhvervsGrundUddannelse. Rundt om bordet blev der nikket anerkendende fra LO folkene til dette initiativ.
- Det har været et kanon besøg siger Mark Jensen, der samtidig roser den lokale LO formand Benny Frederiksen, som gennem mange år, har arbejdet for at udvikle samarbejdet mellem skole, UUV og fagbevægelsen.
- Det var dejligt at mærke, at Harald Brøsting havde en oprigtig interesseret i og var engageret omkring udfordringen - uddannelse til alle. LO's ansatte har jo en klar rolle når virksomheder skal modtage nye lærlinge så de føler sig velkomne og nogle steder kunne det jo også være LO's medlemmer, der tog en drøftelse om virksomheden ikke skulle tage en lærling eller en ekstra lærling og dermed yde sit bidrag til at alle unge får et uddannelsestilbud, slutter en tilfreds Mark Jensen efter et veloverstået besøg af LO formand Harald Børsting.
pm

Afdelingsleder Margrethe Tovgaard, UUV, fortæller om ungeindsatsen. (Privatfoto).

Afdelingsleder Margrethe Tovgaard, UUV, fortæller om ungeindsatsen. (Privatfoto).

Fra højre ses Benny Frederiksen fra LO Køge Bugt, Harald Børsting og centerleder Mark Jensen, UUV. (Privatfoto).

Fra højre ses Benny Frederiksen fra LO Køge Bugt, Harald Børsting og centerleder Mark Jensen, UUV. (Privatfoto).

Publiceret 13 January 2011 11:45