(Colourbox).

(Colourbox).

Politihund opsnusede 47-årig indbrudstyv

Gerningsmanden var ved at bryde spillemaskiner ned hos Elite købmanden i Herfølge.

Natten til i dag, torsdag, kl. 01.48 fik politiet en anmeldelse om, at der var et indbrud i gang hos Elite købmanden på Pogebanken i Herfølge.
To patruljer kørte til stedet, og man havde mistanke om, at indbrudstyven, som havde opbrudt en dør, stadig var i forretningen.
En politihund blev sat til at undersøge sagen, og kort efter kunne den meddele, at den havde fanget en 47-årig mand fra Herfølge, som stod og var ved at bryde spillemaskiner op. Den 47-årige blev anholdt, og på hans person fandt politiet en ulovlig foldekniv.
Den anholdte blev sigtet for indbrudstyveri og overtrædelse af våbenloven. I løbet af torsdag formiddag bliver det afgjort, om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
pm

Publiceret 13 January 2011 10:00