Tætte boliger og manglende udluftning er ofte årsag til skimmelsvamp.

Tætte boliger og manglende udluftning er ofte årsag til skimmelsvamp.

Fire tilfælde af skimmelsvamp i Stationsbyen

Antallet af tilfælde med skimmelsvamp i Avedøre Stationsby er ifølge KAB ret begrænset

Af
Kristina E. Young

I sidste uge var boligselskabet KAB under beskydning, fordi nogle beboere Avedøre Stationsby ikke følte, at de var blevet hørt i deres klager over skimmelsvamp i lejlighederne i Avedøre Stationsby.
Men antallet af tilfælde med skimmelsvamp i lejlighederne er ganske begrænset, siger KAB.
- Der er kun tale om fire tilfælde af skimmelsvamp i lejlighederne, siger administrerende direktør i KAB Jesper Nygaard til Hvidovre Avis.
Direktøren understreger desuden, at henvendelser om skimmelsvamp bliver taget ganske alvorligt i ejendomsadministrationen.
- Problemer med skimmelsvamp er generelt voksende, fordi boligerne er så tætte, og fordi vi er tilbøjelige til at lufte mindre ud, for at spare penge på varmen, forklarer Jesper Nygaard og understreger, at den problematik er generel og ikke specifik for Avedøre Stationsby.

Publiceret 19 January 2011 10:00