Når kørekortet skal fornys, er det smart forinden at have gjort de indledende øvelser, for eksempe at erhvervel lægeundersøgelse og lægeattest.

Når kørekortet skal fornys, er det smart forinden at have gjort de indledende øvelser, for eksempe at erhvervel lægeundersøgelse og lægeattest.

Undgå ventetid når kørekortet skal fornyes

Ældre trafikanter kan forberede sig til fornyelse af kørekort

Af
Anette Bonde

De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og Østjyllands Politi gennemfører et pilotprojekt rettet mod de 69,5-årige trafikanter, der står foran fornyelse af kørekortet.

Orientering om procedure

Som led i pilotprojektet vil personer i Østjyllands politikreds, som fylder 70 år i perioden fra 1. februar 2011 og et halvt år frem, modtage et brev fra De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg og Østjyllands Politi. Brevet vil blive sendt ud i god tid før den runde fødselsdag, og med brevet følger en folder med orientering om proceduren ved fornyelse af kørekortet samt et spørgeskema.
Formålet med projektet er at gøre de ældre trafikanter opmærksom på de indledende foranstaltninger, der skal gøres, inden kørekortet kan fornys.

Proces der kan tage tid

"Fornyelse af kørekortet er en proces, der kan tage tid, og derfor vil vi gerne starte så tidligt, at trafikanterne ikke pludselig får problemer, fordi deres nuværende kørekort er udløbet", siger lederen af Østjyllands Politis Færdselsafdeling, vicepolitiinspektør Kristian Thomsen.
Ansøgerne skal blandt andet til lægeundersøgelse og have en lægeattest med oplysninger om helbred. Hos lægen skal de også gennemføre en test, som kan afsløre, om personen har trafikfarlige sygdomme – og endelig skal man på Borgerservice udfylde en ansøgningsblanket om fornyelse af kørekortet.
Langt de fleste får fornyet kørerkortet uden problemer, men i nogle tilfælde bliver ansøgeren indstillet til en vejledende helbredsmæssig køretest.

Publiceret 19 January 2011 17:15