Uundværlig integration

Bestyrelsen i Børnehuset Ungdommens Hus kan ikke forstå, at politikerne overhovedet overvejer at lukke det eneste børnehus i hele området (et børnehus indeholder både vuggestue og børnehave. red) Formand for børnehuset Pernille mener, at børnehuset er noget helt specielt i Roskilde, fordi det dækker et bredt socialt område med folk fra mange lande og fra mange sociale klasser. - Der foregår en fantastisk integration der hver eneste dag, og det er utroligt synd, hvis vi, børnene og byen skal gå glip af det, siger bestyrelsesformand i børnehuset Pernille Rohde. Hun er bekymret for områdets fremtid, hvis huset lukker. - Jeg frygter, at det kan være med til at omdanne området til et dårligt område med masser af ballade og problemer, hvis integrationen stopper. Også Bo Jørgensen fra boligselskabet har tidligere fortalt, at han ikke mener, det er godt for området, hvis der ikke er dette samlingspunkt for børnene og specielt de unge fra klubben. Han forklarer, at hvis de unge mister klubben, så har de ikke noget sted og gå hen i deres fritid. Så er de nødt til at finde på noget andet at lave. Og det kan være ballade i området. Det er ikke planen, at klubben skal lukke, hvis det bliver endeligt vedtaget, at institutionerne skal væk fra Ungdommens Hus, flytter klubben sandsynligvis hen på den tætvedliggende Kildegården. Derfor mener formand for Skole- og Børneudvalget Henrik Stougaard ikke, at en eventuel flytning vil gå ud over området i form af mere ballade.

Publiceret 19 January 2011 09:00