(Colourbox).

(Colourbox).

Vanvittig kørsel på Faxe Havnevej

Bilist målt til 170 km/t tirsdag aften.

Fire trafikanter kan se frem til en hilsen fra politiet med et bødeforlæg for at have kørt for stærkt.
Tirsdag mellem kl. 16-14 og kl. 17.14 stod færdselspolitiet nemlig med lasermåleudstyr på Faxevej i Rønnede, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t.
Tre af bilisterne kørte så hurtigt, at de risikerer et klip i kørekortet – den højeste hastighed blev målt til 75 km/t.
Fra kl. 19-21 standsede færdselspolitiet 10 køretøjer i en spritkontrol i Faxe. Ingen viste sig at være spirituspåvirket, men en knallertkører kan se frem til en bøde for at køre uden styrthjelm og uden forsikring men med en passager på knallerten, oplyser Sydsjællands Politi.
170 km/t på Faxe Havnevej.
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod tirsdag mellem kl. 16.53 og 20.33 på Faxe Havnevej i Faxe.
54 ud af 405 kørte hurtigere end de tilladte 80 km/t – 10 kørte så stærkt, at de risikerer et klip i kørekortet, to står til en betinget frakendelse og en enkelt, som blev målt til at køre ikke mindre end 170 km/t står til at miste kørekortet ubetinget.
pm

Publiceret 19 January 2011 13:00