Sygdom og dansk velfærd

Dansk velfærd har haft alvorlig vokseværk. På 25 år er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, der modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredet, vokset fra ca. 280.000 til ca. 445.000 borgere.
Danmark anvender årligt ca. 110 milliarder kr. på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge eller revalidering. I alt er der over 830.000 borger i den erhvervsaktive alder, der modtager offentlig forsørgelse.
Af disse har over halvdelen således så store problemer med helbredet, at offentlig forsørgelse er nødvendig.
Syge skal naturligvis modtage den bedste tænkelige hjælp. Det må være én af grundpillerne i fremtidens Danmark. Som gode borgere, ønsker vi jo alle det bedste for vores næste.
Men knap en fordobling på 25 år af antallet af borgere, der modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredet, bør få os til at indse at velfærden er indrettet forkert. For det er ikke folkesundheden i Danmark, der er årsagen til stigningen. Folkesundheden er nemlig forbedret i samme periode. Fx er middellevetiden øget betydeligt siden midten af 80´erne.
I den bedste mening har vi skabt for omfattende muligheder for passiv forsørgelse. I stedet for at dansk velfærd hjælper den syge og den svage med at komme på fode igen, er passiv forsørgelse blevet en endestation for alt for mange borgere.
Det er tvingende nødvendigt, at vi får arbejdet os tilbage til et sundt niveau for dansk velfærd. Og det bliver ikke S og SF, der kan drive arbejdet, idet de to partier helst vil være glade givere på skatteborgernes regning.
Et træk vi desværre også har oplevet hos den borgerlige regering de seneste 10 år. Kun Liberal Alliance har modet til at gennemføre de nødvendige forandringer af dansk velfærd.

Publiceret 19 January 2011 12:15