Børnebibliotekar Pia Knudsen læste højt for børnene fra nogle af de anbefalelsesværdige bøger, da udgivelsen Børnenes Bedste Bøger i denne uge blev præsenteret. (Foto: MR).

Børnebibliotekar Pia Knudsen læste højt for børnene fra nogle af de anbefalelsesværdige bøger, da udgivelsen Børnenes Bedste Bøger i denne uge blev præsenteret. (Foto: MR).

54 anbefalinger til Børnenes Bedste Bøger

Køge Børnebibliotek er klar med anbefalinger til historielæsningen med de mindste.

Af
Af Sebastian Gloor

Onsdag den 19. januar var Køge Børneasyl på besøg på Køge Bibliotek. Her skulle byrådsmedlem Mette Jorsø holde en lille tale og herefter overrække Børnenes Bedste Bøger til børnene fra Køge Børneasyl.
Fejringen af Børnenes Bedste Bøger startede godt ud med en lille tale samt børnebibliotekar Pia Knudsens oplæsning fra bogen "Og så er det godnat", som også er en af de 54 historier, der er med i Børnenes Bedste Bøger.
Herefter holdt Mette Jorsø sin lille tale og overrakte Børnenes Bedste Bøger til børnene fra Køge Børneasyl.
Pia Knudsen læste derefter igen op for børnene, denne gang var det nogle korte rim fra bogen "Mustafas Kiosk".
Da rimene handlede om mad og slik, var der også dækket op med chokolade, rosiner, melon og æblejuice til børnene. Dette var børnene mere end tilfredse med...
Børnenes Bedste Bøger bliver delt ud til samtlige daginstitutioner, da man håber, at denne samling af børnehistorier og børnerim kan styrke børnenes ordforråd og give dem lyst til at lege med det danske sprog.
Der er tidligere udgivet to udgaver af boganbefalingerne, men de var mest til tosprogede, hvor Børnenes Bedste Bøger er målrettet til alle børn.
Pia Knudsen er med i det lille udvalg, som udvælger børnehistorierne til samlingen, og hun fortæller at de sætter stor vægt på, at der er god sammenhæng mellem billeder og tekst. Hun fortæller også at historierne skal være nogenlunde kendte, og der skal være forskellige typer billeder, hvor der indgår enkelte, grimme, overdrevet og genkendelige billeder.
Det er også en bog, som man håber, kan gøre, at forældre husker glæden ved at dele gode læseoplevelser med deres børn.

(Foto: MR).

(Foto: MR).

Børn fra Køge Børneasyl var med, da udgivelsen af Børnenes Bedste Bøger blev fejret med et lille traktement.

Børn fra Køge Børneasyl var med, da udgivelsen af Børnenes Bedste Bøger blev fejret med et lille traktement.

Publiceret 20 January 2011 15:15