Her står Peter Poulsen til venstre og Palle Rasmussen til højre efter at have byttet klubtrøjer. (Foto: Mvd)

Her står Peter Poulsen til venstre og Palle Rasmussen til højre efter at have byttet klubtrøjer. (Foto: Mvd)

Køge BK og Croydon Athletic er blevet venskabsklubber

Af
Af Sebastian Gloor

Forretningsfører Peter Poulsen fortalte i dag på pressemødet, at Køge Boldklub og den danskejede engelske fodboldklub Croydon Athletic officielt er blevet venskabsklubber.
Dette kan for begge parter medføre træningsophold hos hinanden samt træningskampe indbyrdes, men også deling af trænererfaringer er i tankerne.
Palle Rasmussen fra fodboldselskabet AS udtaler, at Croydon Athletics akademihold – ungdomshold - måske kommer på besøg herhjemme til juni, hvor de skal deltage i et af Køges fodboldstævner.
Herefter indskød Peter Poulsen også, at det muligvis også kunne være, at et af Køges U/19 hold ville tage en tur til den engelske klub, da banerne også er klart bedre at spille på i England her omkring marts måned.
Croydon Athletic ligger i det sydlige London, og har samtidig med deres førstehold også et akademi hold. Førsteholdet ligger i den 7. bedste række i England, og det svarer nogenlunde til 2. divisionsfodbold i den danske fodboldverden.
Palle Rasmussen sammenligner Croydon Athletic's akademi med FC Midtjyllands fodboldakademi, da der både er uddannelse og masser af fodbold på programmet for de 16-20-årige akademispillere.
Croydon Athletic ligger under nedrykningsstregen, men efter de nuværende danske ejere købte klubben har holdet vundet 3 ud af 3 mulige kampe, og har dermed gået fra 10 point under stregen til kun et enkelt point.
Den danskejede engelske klub har efterfølgende skrevet to fuldtidskontrakter med de to unge danske fodboldspillere Lasse Weber og Stefan Rasmussen.
Lasse Weber har før prøvetrænet hos Accrington Stanley i League 2, hvorimod Stefan Rasmussen kommer fra Køge BKs førstehold.
Vedrørende spillerne kan denne samarbejdsaftale godt være utrolig positiv for Køge BK. Hvis der er nogle spillere hos Køge BK, som er dygtige nok til at komme til Croydon Athletic, så har de en udmærket chance for at blive opdaget af højere rangerende hold, da der kommer mange scouts fra forskellige steder i England til Croydons kampe.
Peter Poulsen og Palle Rasmussen håber samtidig, at talentfulde Køge spillere kan komme ind på akademiet.
 
De nye ejere har fået en varm velkomst af de engelske fans, og har faktisk medvirket at fanklubben er gået fra ligaens mindste til ligaens største fanklub.
Croydon Athletic's mål for denne sæson er selvfølgelig at blive i den nuværende liga. Herefter er målet for klubben 2 oprykninger på 5 år.
Både Peter Poulsen og Palle Rasmussen understreger dog at dette samarbejde ikke har noget med økonomisk støtte at gøre.
 

null

Publiceret 20 January 2011 13:15